Webshop analyse

Er der plads til forbedring på din Shopify webshop?

7 fokuspunkter vi kan analysere

  • Responsiveness - fungerer siden på alle enheder
  • Brugeroplevelse og hvor intuitiv shoppen er
  • Hastighed og indlæsning
  • Teknisk analyse, bla ift. teknisk SEO
  • Onpage SEO optimering
  • Social deling meta tags, samt schema markup
  • Decideret programmeringsfejl

Er din webshop perfekt?

Vi er sjældent stødt på en webshop, hvor vi ingen forslag/ideer har haft til forbedring af siden - og derved kundens oplevelse af siden. Det kan være alt fra manglende information, til decideret dårligt design, som gør det svært for kunden at benytte sig af din side, og til slut ende ud med at gennemføre et køb.

Når vi laver analysen af din side, har vi fokus på alt fra teksterne, til det tekniske aspekt på din side. Man kan ikke nøjes med at pege på ét parameter, som er det vigtigste for om hvorvidt kunden gennemfører et køb. Det er en blanding af mange parametre, som kunden navigerer efter, når han/hun danner et helhedsindtryk din webshop.

Derudover leder vi også efter decideret fejl som kan afholde din kunde fra at gennemføre et køb. Typiske fejl er indhold som overlapper knapper, manglende responsive design, og decideret tekniske fejl som gør at kunden ikke kan navigere på din side.

Hastighed - et overset parameter

Hastighed er en uhyre vigtig faktor, som både har betydning for dine kunders oplevelse, men det kan også være et parameter som Google, og andre søgemaskiner bruger når de skal vurdere hvor godt din side skal placeres i søgeresultaterne. Derudover vil dine besøgende, altså potentielle kunder, i højere grad forlade din side hvis den loader langsomt. Det er endnu mere vigtigt, at din side loades hurtigt på mobil, da man typisk har en dårligere forbindelse.

Jo større din side er, jo mere skal der downloades, før din side vises for den besøgende. Målet for en optimering af en webshop er, at give dine besøgende det samme indhold, men samtidig formindske størrelsen på indholdet. Lyder det lidt teknisk? Vi har skrevet en simpel forklaring på hvordan det er muligt, i næste afsnit.

Fremgangsmåde - hvad består arbejdet af?

Vi starter med at gennemgå din side, for at finde ud af hvilke(t) parameter/parametre som giver den største forbedring, ift. investeringen - altså hvad som giver dig mest value for money. Opgaver som man typisk kunne udføre, når man skal hastighedsoptimere en Shopify webshop:

  • Komprimering, og filformat på billeder
  • Conditional inclusion - inkludering af kode/scripts kun hvor det er nødvendigt
  • Minify/komprimering af kode som sjældent skal redigeres
  • Refactoring af kode/plugins som er forældet
  • Templating af billeder - få justere themet til at bruge korrekte billedestørrelser automatisk
  • Justere rækkefølgen som dit indhold indlæses efter
  • Minimere mængden af eksterne requests

Ved f.eks. at bruge de korrekte filformater, og størrelser på billeder, kan du lave en webshop side, som fylder markant mindre, men giver det samme resultat til kunden. Det kan f.eks. være du bruger et billede som er 2000px bred, til at vises et sted på din side, som maksimalt er 400px bred. Her ville det være oplagt, at lave billedet mindre.
Hvis det gøres korrekt, vil billedet kunne gøres mere end 75% mindre, uden at der vil være en synlig forskel for kunden.

Eksempel 2: Din side indlæser et stort script til en galleri-funktion, som du bruger på din produktside. Dog bliver scriptet også hentet på alle andre sider, hvor du ikke har et billede galleri. Man vil derfor lave sådan at siden kun henter galleri scriptet ind på siden, hvor det bliver brugt. På den måde vil kunden have samme oplevelse når han/hun besøger den, men de sider som ikke har et galleri, vil fylde mindre, og vil i teorien være hurtigere at hente.

En anden klassisk "fejl" er at hente for mange eksterne scripts ind på siden, fremfor at uploade dem til sin egen side. Ved at minimere eksterne scripts, laver man færre requests til eksterne servere, som siden skal vente på svar fra, hvilket ikke er optimalt.

Forløbet

Når vi starter et hastighedsoptimeringsforløb, følger vi tre trin som vi bruger til at forventningsafstemme med dig, og for at kunne lokalisere de vigtigste fokusområder. Vi peger på de ting, som vi mener er mest relevant at arbejde med på din webshop.

  • Gennemgang af din side, hvor vi vurderer hvad der skal arbejdes med
  • Prisestimat og forventet udbytte af udført arbejde
  • Udføre arbejdet på siden, og aflevere data vedr. før og efter nøgletal for udpluk af sider.

Efter endt hastighedsoptimering, vil du modtage et dokument som forklarer hvordan du bedst muligt vedligeholder den opnåede hastighed, ved bla. korrekt brug af billeder, filformater, størrelser og meget mere.

Hvordan navigerer en kunde rundt på din side?

Det er nemt at stirre sig blind på sin egen side, og derved overse potentielle problemer, som kan skade din konvertering. Vi kan tilbyde forskellige former for gennemgang af brugeroplevelsen på din side. Den ene løsning vi tilbyder er hvor vi gennemgår din side, og foretager handlinger som man kan forestille sig en kunde vil foretage. Vi tilbyder også en gennemgang som foretages af en ekstern person, som ikke er særligt it-kyndig. Han/hun skal foretage specifikke opgaver på din side, og derefter lave et dokument som beskriver oplevelsen, og generelt kommer med feedback.

Eksempler på opgaver:

  • Find et specifikt produkt ved at foretage en søgning
  • Find samme produkt, uden at foretage en søgning
  • Find produkt(er) som kunne bruges sammen med det samme produkt, eller som relaterer sig til det
  • Find produkter fra samme kategori, og find den billigste mulighed

Vi kan komme med forslag til hvilke opgaver vi tester på siden hvis det ønskes - ellers kan du selv sende en liste over ting, som du vil have gennemgået på din side.

Sådan foretager vi testen

Når vi tester hvordan vi oplever brugeroplevelsen på din side, bliver det gjort på en stor skærm (23,4" skærm), en bærbar (15,3" skærm), en iPad (9.7" skærm), og en mobil (5,5" skærm). Det gør vi, for at sikre os at din side er brugervenlig på de mest almindelige enheder.

Når vi har eksterne personer til at teste, vil testen foregå fra personens egne enheder, som vil blive oplyst til dig, inden testen starter. Som udgangspunkt vil testes foretages på hhv. en PC, og en mobil-enhed.

Forløbet - og hvad du modtager

Når vi laver en analyse af brugervenligheden på din webshop, er det et forløb som er opdelt i 3 trin, dog med mulighed for at tilføje flere trin.

De 3 trin i forløbet:

  • Afklaring af opgaver/test - og hvem som skal udføre dem
  • Opgaverne udføres, og noter bliver skrevet undervejs
  • Dokumentet med noter afleveres til dig. Hvis vi finder problemer, ved du nu hvad du kan arbejde med

Du kan markere hvilke ting du ikke selv kan løse, som du gerne vil have fikset på din side, og sende dokumentet tilbage til os. Vi kan herefter give dig et tilbud på at løse de potentielle problemer.

SEO - har du styr på det basale?

Når man taler om SEO, altså Search Engine Optimization (dansk: Søgemaskine Optimering), kan man i meget grove træk opdele det i 2 områder - on-page SEO, og off-page SEO. Formålet med at arbejde med SEO, er at øge mængden af besøgende som besøger din side direkte fra Google og andre søgemaskiner. Fordelen ved organiske besøgende er at du ikke betaler for hvert besøg, som du gør ved mange andre annonceringstyper.

On-page SEO handler om at arbejde med indhold som er PÅ din side, mens off page SEO handler om at arbejde med de ting som ikke sker på din side. Off-page handler, oversimplificeret, om at få andre sider, til at linke til din - og lad dig ikke narre af den simple forklaring - det er næsten en hel videnskab. Vi kan ikke tilbyde decideret off-page SEO, men vi kan heldigvis hjælpe dig med din on-page SEO.

Eksempler på fokuspunkter i on-page SEO

  • Meta titles & descriptions - og keyword fokuseret URLs
  • Korrekt placering af keywords, som du vil ranke på, og densitet
  • Brug af ALT-tags på billeder, og god navngivning af billedefil navne
  • Korrekt brug af H-tags, samt semantisk HTML
  • Relevant og fængende indhold og evt. interaktivt indhold, som holder dine bruger på siden, og minimerer bounce-raten
  • Responsive design og hastighedsoptimering
  • Interne og eksterne links, med beskrivende link tekst

Flere af disse punkter er meget centrale, når man taler om god on-page SEO - og flere af dem er sågar punkter, som du selv kan klare, uden at have en stor baggrundsviden inden for SEO verdenen. Du skal selvfølgelig oplæres, men målet er, at du lærer at opsætte nyt indhold hensigtmæssigt, såfremt du ønsker at lære det. Hvis ikke, kan vi naturligvis lave en aftale, hvor vi hjælper dig løbende.

On-page SEO forløb - samt hvad du får ud af det

Vi starter med at lave en gennemgang af din webshop, og gennemgår dele af dit indekseret indhold på Google. Efter gennemgangen samler vi et dokument med fokusområder, og finder ud af, i sammenråd med dig, hvilke punkter vi skal arbejde med, hvis du ønsker dette. Efter vores arbejde er udført, kan vi lave en skræddersyet guide til dig, som kan guide dig igennem at oprette nyt indhold med god SEO værdi - og følge basale on-page SEO principper.

Gennemgang, udførelse, og guide

  • Gennemgang med vurdering af din side ift. søgemaskiner
  • Aftalt arbejde udføres og evt. forklares.
  • Skræddersyet guide til dig, som lader dig vedligeholde og lave nyt indhold med on-page SEO i tankerne.
  • PDF med info og forklaringer til on-page SEO, og arbejdet vi typisk udfører.

Responsive webdesign - tilpasser din webshop sig?

Har du prøvet at besøge en side, som ikke tilpasser sig efter hvilken skærmstørrelse din enhed har? Det er langt fra optimalt - man skal zoome ind og ud for at navigere, knapper og indhold er ikke til at ramme/finde, den skifter siden uden du ved hvorfor, og generelt bare er besværlig at bruge. Hvis du har prøvet det, så ved du hvorfor det er essentielt din egen webshop tilpasser sig skærmstørrelsen!

Hvis man skal drive en webshop, så er ét af de vigtigste krav at den tilpasser alt afhængig af hvilken enhed/skærmstørrelse man besøger den fra. Er din side ikke responsive, kan du næsten lige så godt smide 50% af dine annoncekroner ud af vinduet. Tal fra vores kunder viser at ca. halvdelen af deres besøgende er fra mobil, eller tablets. Hvis din side ikke tilpasser sig er det yderst usandsynligt at en besøgende bliver til en kunde.

Derudover kan Google bruge responsiveness til at vurdere hvordan din side skal placeres i søgeresultaterne. Responsive webdesign er en nødvendighed - medmindre du ved at 100% af dine besøgende bruger nøjagtig skærmstørrelse - og chancen for det forholder sig sådan anno 2017, er vel omkring lige så sandsynligt som at vinde i million-lotteri.

Lave hele siden responsive, eller starte forfra?

Hvis du sidder med webshop, som ikke er responsive er det et oplagt spørgsmål: Skal jeg betale for at få lavet min side responsive, eller skal jeg få lavet en ny? Vi har ikke et standard svar på det, da det skal vurderes ved at gennemtjekke den konkrete webshop. Vores erfaring er dog, at når man har en shop som ikke er responsive, er der flere fordele ved at få lavet en ny side:

  • Din side vil bygges på et nyt skeleton, og vil derfor være nyere kode, og med flere funktioner indbygget
  • Hvis din side ikke er responsive, er der stor chance for at den heller ikke er moderne - du kan derfor få en ny, og mere moderne side, samtidigt med den bliver lavet responsive. Det er markant billigere, end at få gjort den gamle responsive, og så 6 måneder senere vil have lavet en ny webshop.
  • Kan i nogen tilfælde være billigere at genopbygge siden på et nyt skeleton, end at skulle kode det på det gamle.

Når vi vurderer om der skal arbejdes på den gamle, eller laves en ny sker det i sammenspil med dig, og ud fra det vurderer vi hvad der er mest hensigtmæssigt for dig.

Selv små fejl kan blive dyre inden for e-handel

Du har måske allerede en responsive side - men den opfører sig ikke hensigtsmæssigt på de mest almindelige skærmstørrelser. Det kan være et kæmpe problem, hvis det er en fejl som involverer forstyrrelser i betalingsflowet, eller at de besøgende ikke kan tilgå dine produkter. Det kan f.eks. være at tekste overlapper dine knaper, at din mobilmenu er svær at bruge da den i stedet for at åbne dropdownen går til linket, og mange andre småting, som kan få stor betydning for hvor godt din webshop sælger.

Et andet problem som ofte ses, også hos meget store virksomheder, er at man fjerner vigtige funktioner på tablet/mobil versionen af ens side. Et eksempel kunne være at du har en sidebar på PC, hvor man kan vælge at se produkter fra en kategori, og sortere dem. På tablet/mobil versionen er der skjult, fremfor at man laver den som et panel man kan folde ud i toppen af siden. Det er ikke smart, da det så vil blive svært for kunden at finde det ønskede produkt.

Forløbet - afhænger meget af hvad din nuværende situation er

Om du står med en komplet shop som ikke er responsive, eller du har en eksisterende side som er responsive med fejl er meget relevant for forløbet. Alt andet lige vil vi starte en dialog, for at afdække dit behov. Når det er gjort begynder vi på at forventningsafstemme, og herefter vil der blive snakket om budget, og forventet deadline. Forløbet bliver altså fastlagt ud fra den konkrete opgave, og efter hvad dine ønsker som kunde er.

Viser din webshop relevant information når den bliver delt?

Hvis ikke du har brugt sociale-meta tags til at fortælle de forskellige sociale medier hvilket indhold de skal vise, når din side bliver delt på mediet, risikerer du at den automatisk bruger det første stykke tekst på din side, og det første billede.

Eksempel med WDN.dk

Vi har opsat forskellige meta-tags, som gør os i stand til selv at vælge hvilket indhold vi vil have vist, når WDN.dk bliver delt på f.eks. Facebook. På billedet kan du se hvilket billede vi har valgt at bruge, samt en tekst med keywords og vores geografiske placering.

Før det var sat op, viste previewet på Facebook et hvidt logo, på en hvid baggrund, samt en tekst som ingen relevans har for hvad vi laver - og det er vi sikre på er utroligt dårligt blikfang, specielt i vores branche, men også i andre brancher.

Målet med en deling, er at gøre folk interesserede, og få dem til at klikke - og derfor skal man være opmærksom på sin side viser, når den bliver delt på sociale medier.

Skal du være den næste på vores kundeliste?

Start dialogen med os i dag