Tilføje/fjerne kodeord til din Shopify shop

Når du opretter din Shopify webshop er der aktiveret en funktion som gør, at man ikke kan tilgå siden. Det er for at undgå at søgemaskinerne kan indeksere den, og på den måde at undgå at der bliver indekseret noget indhold som endnu ikke er klar. Derudover undgår man også at kunderne kan komme ind på siden inden den er klar. Når man prøver at tilgå en Shopify side som har aktiveret et kodeord, bliver man sendt til en password side, og ikke det rigtige indhold. 

Sådan aktiverer/deaktiverer du kodeords-siden:

1. Log ind på din Shopify webshop

2. Gå til Online Store, og klik på Preferences

3. Rul helt ned i bunden, indtil du kommer til: Password page

4. Brug checkboxen til at aktivere/deaktivere siden. Derudover er det også her, du kan skrive beskeden som skal vises på siden, som kunderne ser når de prøver at tilgå din side.

Funktionen med at tilføje et kodeord til Shopify side kan også blive meget brugbar senere hen - f.eks. hvis du er ved at ombygge din shop, og ikke vil have kunderne skal kunne tilgå den. Derudover kan den side man møder, hvor man kan skrive koden ind for at tilgå siden, bruges til at lave en landing-page, hvor kunderne kan skrive deres mail ind - når du åbner for din shop, kan du sende en mail til dem, hvori du fortæller shoppen nu er åbnet.